Digitalisering - Partnere og digitale økosystemer deltager og bidrager til værdiskabelse på tværs af Vandpartner

7B0A6471

Det digitale mindset

I Vandpartner arbejder vi med et digitalt mindset til at skabe ny indsigt og viden, som støtter op om vigtige beslutningsprocesser. For at understøtte det digitale mindset, er der fokus på klarhed om roller, opgaver, ansvar og en entydig prioritering af ideer og mulige digitale udviklingspotentialer.

I partnerskabet arbejdes der sammen om de bedste løsninger til optimering af driften, projektgennemførelsen og nye forretningsmuligheder. Digitaliseringsprojekter vil altid skulle have veldefinerede mål og realiserbare gevinster. I den sammenhæng skal tiltag og forbedringer udføres ved at anvende prototyping, hvor projekter udvikles og afprøves løbende, inden de færdiggøres.

I partnerskabet er målet altid at dele og sikre data på tværs af fagområder, aftaler og virksomheder.
Vandpartner Viby 2

Digitaliseringsmål

- Prototyping, hvor projekter udvikles og afprøves løbende inden færdiggørelse
- Aktiv deling af data og viden
- Løbende optimering og automation af processer
- Kombination af analyse og metodeværktøjer der hjælper værdiskabelsen på vej gennem bl.a. ML og AI
- Datastrukturer med API’s, cloud baseret datamiljø/data lake(s)
Digitaliseringsgruppen

Digitaliseringsgruppen

Udover, at have digitalisering som et strategisk fokusområde, så har vi også en digitaliseringsgruppe!

Gruppens formål er at understøtte Vandpartner i at blive mere digitale i samarbejder på tværs af faggrupper og forsyningsprojekter.

Hør Kim Kallestrup fra Aarhus Vand fortælle om SmartSurvey

Heypipe 3 HEYPIPE 1.0 (1)

HeyPipe

Heypipe™ er et nyt joint-venture selskab stiftet af Aarhus Vand, Arkil og LE34. Heypipe™ er en digital platform, hvor relevante virksomheder kan dele og tilgå unikke data om underjordisk infrastruktur med det formål at spare penge og ressourcer ved at undgå graveskader.

Heypipe™ omsætter en video af en udgravning til en præcis 3D-punktsky, som kan vise alt ledningsarbejde i det givne område som en digital kopi af de virkelige forhold. Platformen fungerer som et supplement til ledningsejerregistret LER med unik 3D-dokumentation af ledningsanlæg.

Delingen af data mellem virksomheder gavner alle ved at reducere risikoen for graveskader på vigtige ledninger, rør, kabler og tunneler i undergrunden.

Har du spørgsmål til digitalisering?

Yansi Ny

Yansi Mary Jesuloganathan

Tovholder for Digitalisering, fagchef for Hydraulik og Afløb hos Aarhus Vand