Bæredygtighed - Teste, videreudvikle og standardisere vandløsninger til klimatilpasning

Fns Verdensmål Aarhus

Vandpartner har FNs verdensmål i centrum

Vandpartners bæredygtige initiativer tager udgangspunkt i Aarhus Vand certificering i FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.
Aarhus Vand er certificeret i:
6 - rent vand og sanitet
11 – bæredygtige byer og lokalsamfund
13 – klimaindsats
17 – partnerskaber for handling

Med udgangspunkt i målene samt tilhørende delmål indenfor certificeringen vil Aarhus Vand og fremtidige samarbejdspartnere udarbejde konkrete fokusområder, succeskriterier for opfyldelse og målemetoder for bæredygtighed.
Vandpartner Viby 1

Bæredygtighedsmål

Indenfor for verdensmålene, har Vandpartner udvalgt nogle specifikke fokuserer at arbejde med:
- Sundhed gennem blå og grønne løsninger
- Øget biodiversitet og dyreliv i byen
- Øget genanvendelse og cirkulær tænkning
- Mærkbar CO2-reduktion.

Andre bæredygtighedsmål:
- Skabe tid og plads til vandet i løsningerne, så vi beskytter vores værdier, når det samfundsøkonomisk kan betale sig, og samtidig skaber en attraktiv blå og grøn kommune.
- Udvikling af skalerbare hydrauliske klimamodeller
- Anvende regnvand til alternative vandløsninger
- Udvikling, test og implementering gennem Living Lab
- Bred involvering og et bæredygtigt mindset
Regnvandskanal

Bæredygtighed i form af klimatilpasning - Aarhus' største regnvandskanal

For at klimasikre fremtidens vandsystemer, bliver der i Viby lige nu etableret en ny stor regnvandskanal på 2x4 meter. Det bliver den største ledning i Aarhus Vands spildevandssystem.

Regnvandsledningen går fra Skanderborgvej ned over Viby Idrætsanlæg og Vårkjærparken i Viby frem til et planlagt regnvandsbassin på Døde Å enge mellem Ormslevvej og motorvej syd. Formålet med regnvandskanalen er at afvande et stort opland i det sydlige Viby på 280 ha og kan føre hele 8 m3 vand pr. sekund. Kanalen bliver støbt direkte på lokationen for at mindske gener for blandt andet det nærved liggende stadion.

Klimatilpasningen af regnvandssystemet betyder, at det er forberedt på et fremtidigt klima, hvor skybrud forekommer med en større hyppighed og større nedbørsmængder. Dette betyder, at risikoen for oversvømmelser reduceres betragteligt.

Projektet hører under rammeaftale E3, som omfatter opgravning i forbindelse med spildevand i Aarhus Syd.

Hvordan arbejder Vandpartner bæredygtigt?

I 2027 vil vi have reduceret vores CO2 med min. 15%
Blå/grønne løsninger bliver tænkt ind i alle relevante projekter
I næste udbudsrunde, bliver der stillet krav til brugen af emissionsfrie arbejdsmaskiner i anlægsprojekter
Panorama Brabrand Sø

Vandpartner holder en årlig workshop for alle partnere

Workshopperne skifter tema fra år til år, men hver gang styrker de partnernes bånd og giver mulighed for dialog om vores strategiske fokusområder og projekter.

Hør Peter Hjortdal fortælle om Vandpartners bæredygtighedsworkshop afholdt foråret 2024

Hør Astrid Karl fortælle om bæredygtighed

Hør Trine Stausgaard Munk fortælle om regenerativ tænkning inden for bæredygtighed

Udvalgte cases

Cases

Har du spørgsmål til bæredygtighed?

Allan Bo Mikkelsen

Allan Bo Mikkelsen

Tovholder for Bæredygtighed, senior projektleder i Klima og Afløb hos Aarhus Vand