Vandpartner rummer 13 rammeaftaler

IMG 7181

I en fælles partneringsaftale med Aarhus Vand skal samarbejdspartneren bidrage til fælles opfyldelse og udvikling af alle partnerskabsmål og strategiske fokusområder. Samtidig skal samarbejdet tage afsæt i partnerskabskulturen og den organisering, som omfattes af den fælles partneringaftale.

I en individuel partneringaftale skal samarbejdspartneren sammen med Aarhus Vand bidrage til opfyldelse af de tre første partnerskabsmål. Samtidig skal samarbejdet tage afsæt i partnerskabskulturen og i den organisering, som omfattes af en individuel partneringaftale.

Læs om de 13 forskellige rammeaftaler, der alle dækker arbejde i hele Aarhus Kommune her på siden.

Læs Vandpartners konceptbeskrivelse
R1 (2)

Planlægning og projektering vand

Aftalen er en fælles partneringsaftale mellem Aarhus Vand og Envidan

Arbejdet omfatter overordnet planlægning af vandprojekter indenfor nyanlæg, fornyelse og strukturprojekter, herunder hydrauliske analyser, asset management og databehandling, samt projektering af vandprojekter indenfor byggemodning og omlægning.
R2 (2)

Overordnet planlægning spildevand

Aftalen er en fælles partneringsaftale mellem Aarhus Vand og Niras.

Arbejder omfatter overordnet planlægning af indsatser på spildevandssystemer, herunder fornyelse, asset management og databehandling. Modeller og analyser for hele vandets kredsløb, hvor hydraulisk og hydrologisk modellering samtænkes samt undersøgelser og analyser ved strukturplanlægning
R3

Detailplanlægning spildevand

Aftalen er en fælles partneringsaftale mellem Aarhus Vand, Rambøll og Krüger.

Arbejder omfatter detailplanlægning inkl. hydrauliske analyser af fornyelse af spildevandsanlæg herunder adskillelse af regn- og spildevand, klimatilpasning, levetidsforlængelse og større ledningsomlægninger.
R4

Geodata og opmåling

Aftalen er en fælles partneringsaftale mellem Aarhus Vand og LE34.

Arbejdet omfatter indsamling og bearbejdning af geodata for rammeaftalerne R1, R2 og R3. Opmåling af spildevands- og vandforsyningsanlæg for både nyanlæg og driftsopgaver. Mulighed for opmåling af spildevands- og vandforsyningsanlæg for fornyelse- og adskillelsesopgaver. Håndtering af ’som udført’ data fra rammeaftalerne E1, E2, E3, E4, E5, E6, E7 og E8. Mulighed for at bistå med GIS- og ledningsregistreringsopgaver. Tinglysningsopgaver, håndtering af matrikulære forhold og afsætning af skel. Rådgivning og bistand ved ekspropriationer og udviklingsaftaler. Overflyvning med drone samt scanning af overflader og konstruktioner.
R5

Byggemodning spildevand

Aftalen er en individuel partneringsaftale mellem Aarhus Vand og Cowi.

Arbejder omfatter planlægning, projektering, teknisk assistance til udarbejdelse af tegningsmateriale, tilsyn samt udførelse af drift og vedligeholdelsesplaner for spildevandsprojekter i forbindelse med byggemodning og byomdannelsesprojekter. Projekter omfatter både traditionelle separate systemer i rør samt regnvandshåndtering
i overfladenære løsninger.
E1 (1)

Opgravning vand

Aftalen er en fælles partneringsaftale mellem Aarhus Vand, Munck Forsyningsledninger og WSP.

Arbejdet omfatter projektering og udførelse af vandprojekter inden for nyanlæg, fornyelse og omlægning, herunder rørmontage.
E2

Opgravning spildevand nord

Aftalen er en fælles partneringsaftale mellem Aarhus Vand, Aarsleff og Envidan.
Rammeaftalen dækker arbejde i den nordlige del af Aarhus Kommune.

Arbejdet for rammeaftalen omfatter projektering og udførelse af spildevandsprojekter inden for fornyelse, omlægning og adskillelsesprojekter herunder LAR-løsninger.
E3

Opgravning spildevand syd

Aftalen er en fælles partneringsaftale mellem Aarhus Vand, Niras og Arkil.
Rammeaftalen dækker arbejde i den sydlige del af Aarhus Kommune.

Arbejdet for rammeaftalen omfatter projektering og udførelse af spildevandsprojekter inden for fornyelse, omlægning og adskillelsesprojekter herunder LAR-løsninger.
E4

Foring

Aftalen er en fælles partneringsaftale mellem Aarhus Vand og Aarsleff.

Arbejdet omfatter udførelse af fornyelsesprojekter i form af foring af eksisterende kloakledninger. Udførelse af foring i forbindelse med adskillelsesprojekter. Udførelse af foring, punktreparationer og overgangsprofiler i forbindelse
med driftsaktiviteter. Udarbejdelse af fornyelsesforslag og håndtering af myndigheder, beboere og lodsejere.
For alle opgavetyper skal stik fores fra hovedledning og helt ind på den private del af stikledningen. Endvidere kan der forekomme arbejder på øvrige ledninger på privat grund. TV og spuling, som er nødvendige for at udføre foringsarbejderne, er en del af rammeaftalen.

Hør Aarsleff fortælle om deres rolle i rammeaftalen om foring

E5

Opgravning driftsopgaver

Aftalen er en individuel partneringsaftale mellem Aarhus Vand og Vam.

Arbejdet omfatter udførelse af driftsopgaver indenfor vand- og spildevandsledninger, herunder akutte reparationer og etablering af nye stik til vand og spildevand. Den nødvendige projektering og håndtering af myndighedsforhold er desuden indeholdt i arbejderne.
E6

TV-inspektion

Aftalen er en individuel partneringsaftale mellem Aarhus Vand og FKSSlamson.

Arbejdet omfatter spuling og TV-inspektion i forbindelse med fornyelsesopgaver. Spuling og TV-inspektion i fælleskloakerede områder og i eksisterende separatkloakerede områder. Spuling og TV-inspektion ved nyanlæg i byggemodninger. Spuling og TV-inspektion ved driftsopgaver. Brøndrapporter.
Foruden arbejde på det offentlige ledningssystem kan der forekomme arbejder på privat grund.

Hør FKSSlamson fortælle om deres rolle i rammeaftalen om TV-inspektion

E7

Pumpestationer

Aftalen er en individuel partneringsaftale mellem Aarhus Vand, Sulzer, Aura og DK-Logic.

Arbejdet omfatter planlægning, projektering og udarbejdelse af projektforslag i forbindelse med fornyelse og nyetablering af spildevandspumpestationer. Udførelse i forbindelse med fornyelse og nyetablering af spildevandspumpestationer med centrifugalpumper, herunder levering, montering, indkøring og dokumentation af maskin- og el-ydelser. Leverancer omfatter komplette pumpestationer, herunder blandt andet teknikrum (under terræn), sump, pumper, ventiler, interne rør, tavleanlæg med PLC og el-installationer for både proces og bygning.
R8 Ny

Regnvandsbassiner

Aftalen er en individuel partneringsaftale mellem Aarhus Vand, Dalgas og WSP.

Arbejder omfatter planlægning, forundersøgelser, projektering og udførelse af oprensning af regnvandsbassiner. Oprensningen skal udføres med fokus på lokaludnyttelse af det oprensede materiale.

Hør HedeDanmark fortælle om deres rolle i rammeaftalen om regnvandsbassiner

Disse firmaer udgør Vandpartner

VP Medlemmer Logo Ny Transparent